En skotsk aletype, som har fået navn efter den skotske lovløse ridder, Sir William Wallace. William Wallace ledede i 1297 den skotske opstand for uafhængighed mod englænderne, og har givet navn til denne mørke ale. Undernavnet ”80 skilling ale” er en ældre betegnelse for styrken, hvor man havde 60, 70 og 80 skilling, og indikere hermed at det er den stærkeste type, dog ikke særlig stærk efter dansk målestok.
William Wallace har en meget tydelig maltaroma og en kun ganske let humlebitterhed. En svag karakter af røg kan anes i eftersmagen. En øl der går rigtig godt frokost, hvor restsødmen kan give modspil til marinerede og syltet råvare. Også en god ledsager til tungere kødretter.
BrewPub William Wallace
|














